08 aug

Fut fut – tog til tiden!

Sådan kommer min nye bog, “Kunsten ikke at brænde broer”, sandsynligvis til at se ud.

Jeg siger “sandsynligvis”, for det her er fjerde oplæg. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke har så stor erfaring som grafiker, og det der virker som en super god ide lige nu, viser sig ofte at falde til jorden. Så jeg laver forskellige muligheder, og med hjælp fra alle der gider give deres mening til kende, vælger jeg så den endelige forside.

Bogen forventes på markedet omkring 1. oktober, så det virker jo som om der er god tid til at tænke sig om. Men som tidligere nævnt, har jeg booket en stand på årets Bogforum til november, og de kataloger der skal laves i den forbindelse, går i trykken her i august. Da der skal billede af bøgerne med, skal oplægget selvsagt være færdig lige nu.

Jeg har købt mig adgang til en enorm database med de mest fantastiske billeder. Derfor har jeg byttet alle de eksisterende billeder fra manuskriptet ud, og det medførte så behovet for en ny forside, som passer i stilen.

Men alt i alt  går det hele efter planen, også tidsmæssigt. Jeg er næsten færdig med redigering, og når korrektur læsningen så er overstået, skal jeg have lavet et prøvetryk, for at se om det færdige resultat bliver som ønsket.

Jeg glæder mig så meget til at se den færdige bog!

ps. Jeg er altså også ret tilfreds med indholdet. 😉

02 aug

Næsten nærværende

Jeg har holdt en lille pause fra bloggen her. Ikke fordi jeg har holdt fri, tværtimod. Jeg arbejder fokuseret på at blive færdig med “Kunsten ikke at brænde broer”.

Det er et alsidigt projekt, for der er mange processer involveret. Først og fremmest skal bogen selvsagt skrives. Jeg mangler lige nu tre kapitler, så det går godt fremad. Når manuskriptet er skrevet færdig, skal det redigeres. Det kan godt tage sin tid. Skal der byttes om på kapitler, eller måske på paragrafferne i et enkelt kapitel? Er der ting der skal skrives om? Skal der tilføjes eller slettes noget?

Når redigeringen er færdig, skal der korrekturlæses. Det gøres mindst tre til fire gange. Trykfejl skal luges ud, kommatering skal rettes til,  Sprogbruget skal tjekkes, for at se om det er kontinuerligt. F.eks. lancerer jeg et udtryk, Drejefods princippet. Hvis jeg skriver det med stort og i to ord, skal det tjekkes at jeg har gjort det alle steder.

Hvert kapitel har en illustration tilknyttet, så dem bruger jeg også en del tid på at finde. Den største udfordring her, er at jeg ikke kun skal finde beskrivende billeder, men de skal helst også passe sammen stilistisk.

Så skal coveret laves. Jeg har fundet det billede jeg vil have på. Men coveret skal jo også have de rigtige mål, så det passer med bogryg o.s.v.  Fonten skal vælges, bagsideteksten skal skrives.

Sideløbende skal markedsføringen laves. Det skal man begynde med, længe inden man har et trykfærdigt manuskript. I mit tilfælde, laver jeg små videofilm og lægger også små appetitvækkere på min forfatterside på facebook.  https://www.facebook.com/annettedollardforfatter/

På et tidspunkt står jeg med en færdig bog i hånden. Til den tid skal jeg prøve at sælge den forskellige steder, hvilket bl.a. betyder at jeg skal på en lille turne til udvalgte bogbutikker i hele landet. Til november har jeg booket en stand på årets Bogmesse i Bella centeret, hvor jeg er fredag d. 10. november i år. Det glæder jeg mig meget til. Inden da, skal jeg have lavet reklame materiale, som plakater til standen, bogmærker og andre freebies, mærkater til at sætte på bæreposerne, som jeg forhåbentlig skal putte mine bøger i, og meget andet.

Så jeg er her stadig, også selv om jeg ikke hele tiden er lige nærværende.

03 jul

Words

Sommeren er her! (læs: regnvejr og mudder, solstik og afslapning).  Mange er på vej på ferie lige nu, mens andre drømmer om at kunne tage afsted.

Jeg er lige kommet hjem fra en skøn tur til England. Fem byer på syv dage; der var tryk på. Jeg tror jeg nu har en anelse om, hvordan det føles at være rockstjerne på turne. Det må nok være Rolling Stones, jeg kan relatere til. På den anden side, så har de nok lidt mere luksus, end jeg havde – om end jeg i den grad ikke klager.

Jeg besøgte Oxford Universitet, Silverstone racerbane og Bristols Banksy billeder, for bare at nævne lidt. En uge fuld af højdepunkter. Det blev også til tre dage i London, hvor der i den grad blev fyldt op på hukommelseskortet, både mit og telefonens. Faktisk tog jeg 828 billeder den uge……

Jeg ved, det lyder tosset. Men det jeg tog allerflest billeder af, var faktisk skilte. Jeg elsker ord. Hvis noget er formuleret godt, kan jeg blive helt “høj”. Og der var meget, der var formuleret godt i England. Inklusiv bøger, som jeg også købte en del af.

Jeg har ikke et problem med det danske sprog. Men nogle gange synes jeg, at vi har tradition for at flade det ud på skrift. Det behøver ikke lyde godt, når man skriver dansk. Det er som om det er vigtigere at provokere, end at fryde med ord. Det er trist.

Den engelsksprogede verden har helt andre værdier, når det gælder formulering. Derfor elsker jeg at snuse rundt i bogbutikker – den slags, som ikke bare er et supermarked for bøger. I England har de en stor kæde, Waterstones, som er befolket med passionerede mennesker, både foran og bagved skranken. De har et imponerende udvalg af bøger og skrive relaterede varer. Dem besøgte jeg to gange på den uge, og det var en fornøjelse.

Jeg kan varmt anbefale dig at gå på opdagelse i gode bogbutikker eller biblioteker, hvis du har lidt ekstra tid lige nu. Led efter ord, der lyder godt. Fordyb dig i bøger, som ikke kun har en god handling, men hvor sproget er sanseligt og beskrivende og får dig til at tænke i nye baner. Det udvikler, fryder og beriger.

Det kunne være en skøn måde at bruge en del af din ferie på.

31 maj

Grænser – og hvordan man overskrider dem

Som før nævnt, er jeg i gang med at lære om branding. Det er en ret stejl indlæringskurve. Har jeg også nævnt, at jeg er tek-tåbe? Hvilket vil sige, at jeg fatter hat af alt det tekniske som skal til, for at man kan opbygge hjemmesider, facebook- og instagram sider, video kanaler på youtube.

Det ligger afgjort heller ikke naturligt for mig at lave video indslag, hvor jeg fortæller om mig selv. Det er faktisk grænseoverskridende.

Ikke desto mindre, bruger jeg en stor del af mine vågne timer med at deltage i webinarer, tage online kurser, se undervisningsvideoer – og selvfølgelig forsøge at føre det jeg lærer ud i livet. Det giver sved på hjernen, kan jeg godt tilstå.

Men der er en positiv effekt af det: jeg føler mig mere berettiget til at kalde mig forfatter. Det er nemlig et seriøst stykke arbejde at være det, og selve skrive processen er ikke nødvendigvis den del, der tager mest tid. Ikke så længe man er en anonym fynbo med historier på hjernen, i hvert fald.

Det betyder ikke, at jeg ikke skriver også. Arbejdet med min næste bog, “Kunsten ikke at brænde broer”, skrider planmæssigt fremad. Sideløbende renskriver jeg min næste samling af digte, fra da jeg var ung. Jeg skriver oven i købet også nye digte – foreløbig har jeg 7 stk. færdige. Nå ja, der er også to kogebøger undervejs. De kommer ganske vist kun ud i privat oplag, men alligevel.

Så alt i alt er min lille hjerne godt beskæftiget. Forhåbentlig munder det ud i noget, som andre også kan få glæde af.

Husk, du er meget velkommen til at kommentere eller dele.

17 maj

Motorvej i begge retninger

Det går stærkt i min verden lige nu.

Jeg er i gang med at suge til mig, en hel guldgrube af viden omkring skriveri, leveret af ildsjæle inden for faget. I øjeblikket er fokus (igen) på hvordan man får liv på sin facebook side og sin hjemmeside. Det er vildt så meget jeg lærer, og så mange grænser jeg skal overskride, for at leve efter det jeg lærer.

Bl.a. har jeg nu booket en stand på årets Bogmesse i Bellacenteret til november. Det er så stort, at jeg kan få ondt i maven, når jeg tænker på det. Det er et sats, men det giver mening.  I morgen skal jeg til et bogtræf med ligesindede, så vi kan lærer af hinandens erfaringer og få et skud mod med hjem. Sideløbende skriver jeg på mit næste bogprojekt, “Kunsten ikke at brænde broer”, som skal udgives i starten af efteråret, så den er klar til at komme med på messen.

Det er så motorvejen i den ene retning.  Den går også den anden vej.

Ikke fordi der er tilbageskridt på nogen felter. Simpelt hen fordi jeg er ved at redigere og renskrive endnu en stak digte fra min tidligste ungdom. Det er som at stå op til knæene i  bittersøde, skræmmende, morsomme og rørende minder. Det ældste af digtene, skrev jeg da jeg var 15. Der er et par fra den tid. Resten er fra da jeg var 18-21. Så de ligger altså før min anden digtsamling, “Nattevandring”. Jeg synes jeg kan huske den purunge pige, som skrev så kynisk og håbefuldt om livet, kærlighed, livsmod og forandringer.

Jeg kunne godt unde andre, der måske ikke har gamle digte eller noveller liggende fra deres teenage år, at møde sig selv på den måde. Det er livsbekræftende og sjovt. Så hvis du har et eller andet liggende fra dit tidligere liv, så smid det for alt i verden ikke ud. Tag det frem en gang imellem. Hils venligt på den person du var dengang. Tilgiv ham eller hende for stavefejl og naive synspunkter. Nyd at du har et liv at se tilbage på.

12 apr

Lidt ekspert er man vel altid…..

Som tidligere nævnt, er jeg i gang med at skrive min næste bog. Det er samtidig min første fagbog.
Det er altid et interessant felt at bevæge sig ind på. For er man nu ekspert nok på et område til at skrive en bog om det?
Nu er begrebet “ekspert” et følelsesladet ord med meget lang elastik. Er en ekspert én som har en lang uddannelse indenfor området? Kan en ekspert også være en person med en masse praktisk erfaring? Behøver man overhovedet at være ekspert for at have ret til at udtale sig om et emne?
Nej – Ja – Tja. En uddannelse kan være af svingende kvalitet. Erfaring er altid godt. Man må gerne have tænkt emnet igennem inden man udtaler sig, men hvis man har gjort det, har man efter min mening ret til at have sine holdninger.
Nu skriver jeg denne gang om et emne som betyder meget for mig. Jeg vil desuden påstå, at jeg har naturlige evner inden for området. Jeg har dog ingen formel uddannelse inden for det, men jeg har mange års erfaring. Så – kan man med rette sige, at jeg er “ekspert” nok til at skrive og udgive en bog om det?
Det må vi se. Jeg gør det i hvert fald.

24 mar

Plan B

Jeg er typen der som regel har en plan for det jeg gerne vil opnå. Måske ikke en genial løsning, som go´e gamle Egon, men dog en køreplan der gerne skulle få mig frem til det ønskede resultat. Ud over det, har jeg som regel en plan B. For hvis nu noget går galt…..
Her for nylig lærte jeg en vigtig lektie: man skyder sig selv i foden ved at have en plan B. Det er jo ellers formålet, at man gerne vil sikre sig succes. Men en klog mand gjorde mig opmærksom på, at det faktisk er det modsatte der sker.
Det lyder paradoksalt, men er jo indlysende sandt når man tænker over det. For hvis man virkelig går efter guldet, er der ikke noget der hedder plan B. Man kan træde forkert, men så rejser man sig igen og børster støvet af, og så er man klar til at fortsætte rejsen.
Hvis man har en plan B, kommer man aldrig til at kæmpe lige så målrettet. For der er jo altid en mulighed for at omberegne. Så sikkerhedsselen bliver til en sovepude.
Hvor kan man dog narre sig selv. Det har jeg gjort i mange år. Pludselig er det gået op for mig, hvorfor mine ambitioner går op i røg. Hvorfor jeg hænger fast i uhensigtsmæssige mønstre.
Jeg har besluttet mig at løsne sikkerhedsselen og smide bæltet væk. “Just do it” er mit nye motto. Væk med plan B, C og D.
Skulle det fejle, kan jeg jo altid…..NÅ NEJ!

25 feb

“Oh sh…., not you again!”

Nogle gange omtaler jeg (min) indadvendthed som en forbandelse, og så tænker jeg mest på hvordan det føles for andre. Men ind imellem gælder det også for mig selv.
Er jeg mon den eneste der føler det som lidt af et “angreb”, når der kommer uventede gæster? Også selv om jeg har hurtig adgang til at lave kaffe til dem. 😉
Min reaktion, når der ruller en bil ind i indkørslen er: “Åh nej!” Også selv om det er mennesker jeg holder af. Jeg føler det lidt som om der tropper et Tilsyn op som siger:”Nu kommer vi for at inspicere dit hjem, din påklædning, dit humør!” Jeg ved godt at det ikke er sådan de mener det. Men jeg skal altid bruge et par minutter til at finde min Offentlige Personlighed frem, inden jeg er klar. Jeg ved at det er komplet uforståelig for udadvendte mennesker. Men de kan sikkert godt læse mit kropsprog. Idet jeg åbner døren, lyder glædeligt overrasket og siger:”Hej! Kom indenfor!”, har jeg flere gange grebet mig selv i at stå og ryste på hovedet imens. Altså, “min mund siger ja ja, mine øjne siger nej.” Lidt pinligt.
Vi har faktisk meget ofte gæster. Det nyder jeg. I hvert fald når de er kommet. Men de er inviteret, så der er jeg forberedt. Alligevel skal jeg ofte ud på badeværelset og stå og trække vejret dybt, når gæstehyggen er godt i gang. Bare for at lade lidt op igen.
Mange mennesker lader op ved at være sammen med folk de holder af. Jeg lader op ved at være alene. Hvilket jeg meget sjældent er.
Når det er sagt, så er jeg meget glad for vores mange venner, som har affundet sig med mine mærkværdigheder. Jeg nyder at være sammen med dem, tag ikke fejl af det. Men det kræver en del energi af mig.
Heldigvis er gode venner det værd.

06 feb

Dårlige undskyldninger….

Ville/Burde/skulle        Planlagde, oven i købet. Men…….

Nøj, hvor har jeg stået ofte i den situation. Jeg er ellers ret skarp til at følge mine planer, men når det gælder om at skrive, så kniber det. For hvem skriver jeg for? Det korrekte svar er: mig selv. Men når “mig selv” har skrevet og læst en tekst, hvad så? Er det bare det? Behøver jeg så at skrive det ned, eller kan jeg nøjes med at tænke tankerne?

Det siges at være et ensomt job at skrive. Det bliver ofte sagt med et snøft. Fakta er at man meget sjældent får direkte feedback. Det kan godt føles som at stå og holde tale for en tom sal. Jeg ved at jeg har læsere, men de opholder sig i skyggen (al respekt for det – det er også der jeg selv trives bedst).  Desværre betyder det, at motivationen for at få skrevet et projekt færdigt, udelukkende handler om mig og min lyst til at fuldføre noget jeg er startet på. Og den svinger altså!

Jeg er i gang med næste bogprojekt. Jeg skriver nok et par brugbare sætninger om ugen lige nu. Ikke imponerende. Jeg drømmer om at booke det der lækre hus i Sverige i en måned og bare skrive. Velvidende at hvis jeg virkelig gjorde det, så ville jeg nok bruge tiden på at jagte svenske delikatesser i stedet. Så den undskyldning kan jeg ikke bruge til noget. Men det kræver sin forfatter at sætte sig til tastaturet, når opvasken glor olmt på en og hundene keder sig. Flere undskyldninger!

Måske får jeg skrevet lidt på bogprojektet i dag. Måske ikke. Måske er det også lidt lige meget. Måske ikke.

Hm.

03 jan

Ode til hverdagen

Så er det endelig hverdag igen! Fester og gæster er godt, men hverdag er bedre……synes jeg, i hvert fald.

Januar er sådan en dejlig “ren” måned. Helt ny og fuld af muligheder.  Jeg er ikke typen, der har Nytårsforsætter, men jeg har til gengæld altid mål – både store og små.  Og mulighederne synes endeløse, når man står ved starten af et nyt år og kigger frem. Yay!

Jeg har altid holdt meget af Dan Turell´s hyldest til hverdagen ( http://www.ponty.dk/hverdag.htm ) Jeg ved, at mange synes hverdagen er hård og kedelig. Det kan den også være, hvis man har et arbejde man ikke synes om, eller står i en ubehagelig situation. Men jeg tror på, at vi hver især har langt større indflydelse på vores liv og situation, end vi umiddelbart tænker over. Det er sandt, at der findes situationer vi ikke kan kontrollere. Sygdom og sorg kan vi ikke styre. Andre barske ting kan ramme os, uden at vi kan dukke os. Men når det første chok har lagt sig, har vi selv kontrol over hvordan vi håndterer situationen.  Der er et kendt ordsprog der siger: “Hvis Livet giver dig citroner, så lav lemonade.”  Mit motto har i mange år været: “Du er, hvad du gør ved det, andre gør ved dig.” Den linje har jeg fulgt benhårdt i selv svære situationer. Efter min mening er det sand magt. For det betyder, at jeg aldrig bliver til et offer – uanset hvad der sker. Jeg bukker mig måske nok, når et slag rammer, men jeg knækker ikke.

Hvis du ikke er tilfreds med din hverdag, hvordan kan du så ændre den til det bedre? Nogle gange er det kun små justeringer du kan lave. Men du vil sandsynligvis blive overrasket over, hvor stor effekt det kan have. Du vil blandt andet få en fornemmelse af, at du tager ansvar for dit eget liv, og ikke bare skift retning, alt efter hvor “slagene” kommer fra. Det er så befriende at tage styringen selv – og den mulighed vil jeg påstå at vi alle har.

Hvis du mener, at det her er letkøbt lommefilosofi, som ikke virker i lige nøjagtig dit tilfælde, så vil jeg gerne provokere dig til at gøre forsøget alligevel. For tænk, hvis du tager fejl? 😉