Ville/Burde/skulle        Planlagde, oven i købet. Men…….

Nøj, hvor har jeg stået ofte i den situation. Jeg er ellers ret skarp til at følge mine planer, men når det gælder om at skrive, så kniber det. For hvem skriver jeg for? Det korrekte svar er: mig selv. Men når “mig selv” har skrevet og læst en tekst, hvad så? Er det bare det? Behøver jeg så at skrive det ned, eller kan jeg nøjes med at tænke tankerne?

Det siges at være et ensomt job at skrive. Det bliver ofte sagt med et snøft. Fakta er at man meget sjældent får direkte feedback. Det kan godt føles som at stå og holde tale for en tom sal. Jeg ved at jeg har læsere, men de opholder sig i skyggen (al respekt for det – det er også der jeg selv trives bedst).  Desværre betyder det, at motivationen for at få skrevet et projekt færdigt, udelukkende handler om mig og min lyst til at fuldføre noget jeg er startet på. Og den svinger altså!

Jeg er i gang med næste bogprojekt. Jeg skriver nok et par brugbare sætninger om ugen lige nu. Ikke imponerende. Jeg drømmer om at booke det der lækre hus i Sverige i en måned og bare skrive. Velvidende at hvis jeg virkelig gjorde det, så ville jeg nok bruge tiden på at jagte svenske delikatesser i stedet. Så den undskyldning kan jeg ikke bruge til noget. Men det kræver sin forfatter at sætte sig til tastaturet, når opvasken glor olmt på en og hundene keder sig. Flere undskyldninger!

Måske får jeg skrevet lidt på bogprojektet i dag. Måske ikke. Måske er det også lidt lige meget. Måske ikke.

Hm.