18 maj

Beskyttelse af persondata

 

Som du uden tvivl har opdaget, er der kommet nye regler angående opbevaring og brug af  persondata.  Det betyder at  virksomheder overalt skriver til dig for at sikre at du kun modtager de emails du ønsker. Det er også derfor jeg skriver til dig.

Når du abonnerer på mine nyhedsbreve, kan du til enhver tid afmelde dem ved at klikke på linket nederst i nyhedsbrevet. Derved bliver du fjernet fra min email liste.

Hvis du fortsætter som abonnent, kan jeg love dig at din email adresse er i sikre hænder og at den aldrig bliver overdraget til andre.

Jeg håber selvfølgelig at du fortsat ønsker at modtage mit nyhedsbrev. Jeg sender dem kun ud, når jeg har noget relevant at sige. Typisk er det en gang om måneden eller sjældnere.  De vil fortsat handle om emner jeg synes er spændende og om opdateringer på mine skriverier. Ind imellem vil der være konkurrencer eller nye film. Når vi nærmer os årets Bogforum, vil der også være mulighed for at købe rabat billetter.

Med håbet om at bevare kontakten til dig, vil jeg ønske dig fortsat god sommer.

Annette Dollard

27 mar

Gæsteblog

Forår varsler forandringer. I min hjemmesides tilfælde betyder det, at her af og til vil dukke en gæsteblogger op.

Det er spændende at høre andres input på de emner der optager mig, og så har du som læser mulighed for at møde nye forfattere.

Første gæsteblogger er en dygtig dame med et fascinerende skriveliv, som får hende vidt omkring. Maja Rosendal Avnbøg er Ghostwriter . Hun og hendes kolleger arbejder ofte anonymt, men har du læst biografier, har du helt sikkert også læst en Ghostwriters værk. Lige nu er Maja dog aktuel med en bog i eget navn, “Fest og ballade i barndommens gade”, et hyggeligt tilbageblik på oplevelser fra hendes opvækst.

Du kan følge Maja på facebook og på hendes hjemmeside.

Rødt lys – stop

Der er forholdsvist stille i togkupeen denne morgen. Mange af mine medpassagerer – som i ”de fleste” – har ansigtet begravet i en skærm.

Dem om dét. Jeg har heldigvis en masse andet at tage mig til i de halvanden time, der går, inden mit togskifte på Hovedbanegården.
Min taske er proppet med kalender (så jeg lige kan planlægge nogle projekter og tjekke huller i kalenderen, hvis en kunde eller samarbejdspartner skulle finde på at ringe), flere kriminalbogslæseprøver, jeg har fået på årets krimimesse og Prins Henriks biografi af mit idol Stephanie Surrugue. Og så har jeg selvfølgelig min mobil med – til at høre musik på.
Men hver gang jeg prøver at tage mig sammen til fordybelse i mit medbragte tidsfordriv, bliver mit blik draget mod de hvide marker, der suser fordi uden for mit togsædevindue. Jeg skal virkelig koncentrere mig om den lille læseprøvebog, der ligger opslået på klapbordet foran mig.

Jeg er på vej til et kursus i København. ”Sådan søger du puljer og fonde til dit bogprojekt”.
Det er meget tidligt om morgenen, og dog ikke tidligt nok til at slippe for myldretiden inde i City. Så for en gang skyld har jeg købt en togbillet.

Hvorfor det falder mig så svært at koncentrere mig om uddraget af krimien fra ”Årets Debutant”, ved jeg ikke. For jeg vil gerne være med på bølgen, der fortæller os – eller nærmere formaner os til – at vi skal udnytte al den tid, vi har. Enten til at arbejde, eller høre lydbøger, eller læse om den sidste nye udvikling i den kommende konflikt eller noget helt fjerde – og helst på samme tid.
Men til hvad nytte?
Bagefter bliver vi nødt til at afsætte tid i kalenderen til et mindfulness retreat, så vi kan komme tilbage i os selv og finde jordforbindelsen efter at have fået lægens ord for, at vi er stressede – på kanten til at være udbrændte.
Logikken er svær at få øje på.

Synet af snehvide marker fulde af gæs, der leder efter føde, hegnspæle, hvorpå rovfugle drejer deres hoveder 380 grader for at få øje på et byttedyr og vinterindpakkede cyklister der venter på, at bommen skal gå op igen ved jernbaneoverskæringer, farer forbi mine øjne.

Hvor ofte har man – eller ta’r man sig – egentlig tid til at sidde og glo ud af vinduet?
Hvorfor egentlig ikke bare skide hamsterhjulet et stykke, trække stikket ud og fordrive tiden med at lave – ingenting? Bare kigge på livet, der udspiller sig lige dér, hvor man har alle muligheder for at følge med.

De børnesagkyndige fortæller os, at vi ikke behøver aktivere vores børn hele tiden. ”Det er sundt at kede sig. Man bli’r så kreativ!”.
Ja, dét er fint. Men hvor ofte ser børnene de voksne kede sig?
Børnene gør, som vi gør. Og når de ser, at vi altid har gang i et eller andet, altid har hovedet fordybet i et eller andet, hvordan skal de så kunne lære at kede sig?
Hvis tendens med at være optaget af noget – ét eller andet – alle vores vågne timer fortsætter, risikerer vi, at der ingen kreative mennesker er om ti-tyve år.

Udenfor ser jeg en mand, som tager fast i armen på sin kvinde, der er på vej over for grønt lys efter at have stået og ventet ved en overgang. Han hiver hende ind til sig og krammer hende så længe, at lyset skifter til rødt.

Maja Rosendal Avnbøg

22 feb

Fortsættelse følger…

I mange hjem har den forgangne uge stået på vinterferie. Selv har jeg været en dejlig tur til Spanien, i et område jeg ikke har været i før. Det var skønt at vågne op til fuglesang og 20 graders solskin – men også lidt farligt, når man efterfølgende kom hjem til 5 graders frost, hvilket min kanon-forkølelse er bevis på.

Under alle omstændigheder er det inspirerende med et afbræk i hverdagen. Det giver ny lyst til at komme i gang igen, og i mit tilfælde betyder det, at jeg brygger lidt på en ny bog.  Billedet til det her blog indlæg, er en kombination af forsider fra mine to nyeste bøger. Som du kan se, virker de ret forskellige, men de har alligevel meget tilfælles. Den farvestrålende “Kunsten ikke at brænde broer” er,  som tidligere nævnt, en guide i hvordan man får hverdagskommunikationen til at fungere uden alt for mange gnidninger. Den anden bog er en interviewbog om ægteskab – og er der et område, hvor god kommunikation er altafgørende, så er det netop her.

Derfor giver det mening for mig at skrive lidt på en letlæselig håndbog i hvordan man får snak og oplysninger til at køre fornuftigt i familielivet . Det er nemlig ikke så svært som det kunne se ud.

Hvis du har en kommentar til emnet, er du velkommen til at kontakte mig. Det kunne være spændende at høre, hvad du tænker. 🙂

24 jan

Kærlighed – med vilje.

Overskriften er titlen på et projekt jeg arbejder med lige nu.

Det er ikke en bog der kommer ud i offentlig handel i første omgang. Hvorfor så nævne det her?

Fordi den handler om parforhold, noget velkendt for mange af os. Den er formet som en interviewbog, hvor 15 par har besvaret en række spørgsmål: om hvordan de fandt hinanden, hvad de faldt for, hvordan de forkæler hinanden, hvad de har lært i årenes løb og hvilke råd de gerne vil give videre. Ikke det store hjerne-projekt, men derimod et decideret hjerte-projekt.

De deltagene par har været sammen i mellem 4 og 52 år! Tro mig, der er meget at lære af de beretninger. Mange – faktisk de fleste – har sagt til mig at de nød at besvare spørgsmålene, fordi de kom til at tænke over hvorfor de egentlig havde fundet sammen og hvad der fik det til at fungere.  Jeg tror det er sundt.

Jeg har klukket af grin og været rørt til tårer (mig, der ikke er romantiker!!), imens jeg har renskrevet. Det har berørt mig dybt at læse om den vilje der har holdt alle parrene sammen igennem gode og mindre gode tider. En af de ting der går igennem som en rød tråd, er at alle parrene løbende har arbejdet på Projekt Parforhold, og ikke har kastet håndklædet i ringen når det så sort ud. Og samtlige par er nået frem til den konklusion at det kan betale sig at holde ud, for efter en krise kommer en god periode, hvis man ikke giver op.

I dag bliver cirka halvdelen af alle ægteskaber opløst, det er et skræmmende faktum. Det kan der være mange årsager til, og det er ikke mit job at dømme nogen. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på om mange forhold kunne reddes, hvis begge parter var villige til at lægge en fælles plan på forhånd. For det er helt sikkert vigtigere at have fælles livsmål end kun fysisk tiltrækning. Sidstnævnte kan desværre ikke holde to mennesker sammen i længden, hvis ikke der er mere bund i forholdet.

Hvis du er i et parforhold, vil jeg varmt anbefale dig at dyrke det. Læg samme energi og passion i det, som du (måske) gør i din karriere. Selv den bedste karriere ender med en pension. På et tidspunkt bliver du kasseret fordi du er for gammel, det er et surt faktum. Men et parforhold kan være stærkt og givende hele livet – hvis I konstant plejer det.

Hvis man opfatter sit ægteskab som et team, forstår man at begges trivsel er vigtig. Det opnås kun ved god kommunikation i hverdagen. Prioriter hinanden, gør noget for hinanden, læg planer for hvordan I kan forkæle hinanden….listen er lang.

Jeg har selv været gift i snart 28 år, og vi har haft både udfordringer og kriser. Der har været perioder, hvor der ikke var megen forelskelse at spore. Men fra starten aftalte vi, at hvis vi giftede os, så skulle ordet “skilsmisse” ikke være en del af vores ordforråd. Derfor var vi nødt til at lære at løse konflikter. Og jeg kan med glæde sige, at vi er blevet ret gode til det. Det gør at vores forhold stadig er intakt, og på mange måder stærkere end i starten. Og forelskelse? Den kommer igen, når man behandler hinanden godt.

Vi har også nydt at besvare spørgeskemaet. Det har mindet os om så mange gode ting, at vi har genoplivet meget i vores forhold.

Hvis du skulle have fået lyst til at besvare et skema sammen med din partner, så sæt gerne en aften af til det. Hyg jer med det, og genopdag hinanden. Del evt. skemaet med andre, der også kunne have glæde af at huske på hvorfor de er sammen.

Spørgsmålene kommer her:

Hvor længe har i været sammen?

Hvordan traf I hinanden?

Hvad var det første du lagde mærke til?

Hvad tiltrak dig?

Hvornår vidste du at du havde fundet den rette?

Var der noget der bekymrede dig ved ham/hende?

Hvem friede og hvordan?

Hvordan reagerede familie og venner?

Hvordan gik brylluppet?Hvor? Hvor mange? Hvem planlagde?

Hvor gammel var du da I blev gift?

Er der noget du ønsker I kunne have ændret ved brylluppet?

Var i på bryllupsrejse?

Var det let at finde en rytme i hverdagen i den første tid?

Var du forberedt på at der ville komme udfordringer?

Hvordan løser i konflikter?

Hvilke gode vaner har I opdyrket sammen?

Hvilke egenskaber synes du er vigtigst i et godt ægteskab?

Hvordan er jeres rollefordeling?

Ligner I hinanden eller er I meget forskellige?

Har I nogle traditioner?

Hvordan forkæler du din ægtefælle?

Hvad værdsætter du mest hos din ægtefælle?

Hvis du skulle beskrive dit ægteskab i tre ord, hvad ville du så sige?

Fortæl gerne et par hyggelige anekdoter om jeres fælles liv.

Hvad har overrasket dig mht. ægteskab?

Hvad er de vigtigste ting du har lært om ægteskab?

Hvilke råd vil du give til andre der overvejer at gifte sig?

 

 

 

10 jan

Reflektioner

Så er januar godt i gang.

Jeg er ikke nogen fan af vinter, men januar har jeg altid holdt af. Der er noget frisk og rent over et helt nyt år, man tager hul på.

Det er klassisk at reflektere over det forgangne år og planlægge det ny, og det er slet ikke nogen dårlig ide. Mine planer plejer at være fyldige fra starten af, og jeg når som regel de fleste af tingene. Jeg laver et overordnet mål for året, hvilket som regel handler om noget på det personlige plan, og så har jeg nogle mindre mål angående andre områder.

Fornylig har jeg lært en vigtig lektie: der skal være perioder med ro på. Jeg er nået den alder, hvor jeg høster resultatet af for megen travlhed i for mange år. Jeg er sikker på at mange af jer der læser med, kan nikke genkendende til det. Jo før man lærer at geare ned, jo bedre. Mange af os trækker den så langt, at vi får kroniske helbredsproblemer. Tro mig når jeg siger, at det ikke er det værd.

Modsat hvad mange af os bilder os selv ind, så bliver vi ikke bedre mennesker at at tonse rundt i overdrevet tempo. Tværtimod forsømmer vi nogle vigtige ting i ræset – de nære relationer (også til os selv!), de små detaljer, som egentlig udgør fundamentet for vores liv, fordybelse, o.s.v.  Den der selvfornægtende indstilling mange af os har (“nej, jeg kan ikke tillade mig at sidde og læse en bog, så længe der er opvask/vasketøj/træning/kontorarbejde/blablabla der skal gøres!”), gavner ikke noget. Det giver kronisk utilfredshed. Findes der noget værre end bitre mennesker med martyrminer, der HAR nået alt på deres to-do-liste??

Hvis du ikke kender Caroline Fibæk og hendes hormonterapi, vil jeg anbefale dig at høre hendes gratis foredrag. Du kan finde det på hendes hjemmeside .  Det er lidt af en øjenåbner, kan jeg fortælle dig. Det er skræmmende at høre om, hvordan vores stressede hverdag kan medføre hormonelle skader.

Hvor er det vigtigt at vi – midt i de ting der skal gøres – husker at passe på os selv. Så vi kan fortsætte med at passe på dem der er vigtige for os.

Derfor vil jeg ønske dig en rolig januar, imens jeg selv vil forsøge at sætte et godt eksempel.

13 nov

Mentalt jetlag

Der er ikke urimeligt lang til København, herfra hvor jeg sidder. Det er helt klart i samme tidszone.  Alligevel føler jeg, at jeg har en smule jetlag.

Bogforum er overstået, og lad mig med det samme sige, at det var en stor og god oplevelse at være med. Mit bogsalg var overskueligt, men det bærer jeg nok en del af skylden for selv. Jeg kan ikke fordrage at blive overfaldet af en sælger, så jeg var nok lidt for tilbageholdende med selv at lege sælger. Det har jeg lært af, og næste år vil jeg være mere aktiv.

Det var fantastisk at møde læsere, kolleger og forbilleder. Mest af alt var der en atmosfære af stor velvillighed og hjælpsomhed alle vegne. Jeg fik bl.a. en snak med Sara Blædel omkring markedsføring, og jeg var imponeret over hendes venlighed og overskud. Hun delte gerne ud af sine erfaringer, og det er jeg taknemmelig for.

Jeg netværkede som en pro hele lørdagen, hvor jeg ikke havde stand og bare skulle nyde at være der. Mange af de firmaer og institutioner, som man normalt ikke har adgang til, åbnede dørene og gav et kig bag kulisserne. Hos trykkerier, biblioteker og folkene bag Mofibo (“Bøgernes svar på Netflix”) fik jeg gode samtaler og nye kontakter.

Så jeg må sige, at det var en meget vellykket weekend. To nætter på nabo hotellet var heller ikke dårligt. Så mange gode oplevelser og ideer til nye tiltag, summer rundt i mit hoved og giver mentalt jetlag.

Jeg regner dog med at hverdagen slår igennem i løbet af ugen. Det plejer den.  😉

06 nov

Ren nydelse

Hvis man er klog, bliver man glad. Hvis man er glad, bliver man smuk. Hvis man er smuk, får man succes. Eller har jeg misforstået noget??

Der er i hvert fald mange gode grunde til at sætte GPS`en mod Bella Center i København denne weekend. Bogforum er en stor oplevelse – på alle måder.  Her er der mulighed for i tre dage at møde forfattere og andre bogfolk, gå på tilbudsjagt, høre inspirerende interviews, møde kendisser, og købe en stak bøger, som giver oplevelser der gør dig klogere, mæske dig i smukke ord, drukne i eventyrlige oplevelser og meget mere. Har jeg solgt det for billigt? Det tror jeg ikke du vil synes.

Der kommer omkring 40.000 mennesker, fordelt på weekenden. Så tag det lette overtøj på (ellers dør du af hede), de fornuftige flade sko (for du kommer til at gå en del skridt), og ikke mindst husk at opdatere din mobilepay. Det er ikke alle steder du kan bruge dankort, og de mindre boder kan ikke give tilbage på kontanter (min bog koster i anledning af messen en flad 100 kr, så sådan én kan du godt slippe af med hos mig. Ellers tager jeg mobilepay. )

På Bogforums hjemmeside kan du se hvilke forfattere du kan møde. Du kan faktisk sammensætte dit eget program, så det er klar til at downloade på din telefon eller printe ud. Jeg har lavet et, kun for lørdag. Det fylder 4 printede sider…… Det bliver en fest!

Ses vi?

16 okt

Snart! :)

Har du læst min nye bog, “Kunsten ikke at brænde broer”?

I næste måned – 10. november – skal jeg præsentere den på årets BogForum i Bellacenteret. Det glæder jeg mig voldsomt til.

Der kommer mange mennesker den weekend, sædvanligvis omkring 40.000 besøgende, fordelt over de tre dage. Det er stort! Så bogbranchen er vist ikke dømt ude alligevel, selv om der er mange der gerne vil overbevise os om det.

Hvis ikke du plejer at komme til BogForum, så vil jeg varmt anbefale dig at prøve det i år. Skulle du have lyst til at møde mig der, så kom om fredagen. Jeg er der fra kl 10.00 – 18.00.

Faktisk kan du få fat i billige billetter ved at kontakte mig. Du kan maile til mig på adressen mail@annettedollard.com og bestille dem. De bliver først udleveret på selve messen, og derfor skal de også først betales der. Prisen er kr. 95 pr. stk.

Husk: det gælder KUN billetter til fredag d. 10. november.

Ses vi?

02 okt

Bog reception og andet godt

Det har været en travl uge! Ikke alene har jeg “hygget” mig med influenza på anden uge, men jeg har måttet arbejde alligevel. I fredags holdt jeg reception for min nye bog, “Kunsten ikke at brænde broer”. Det foregik i min lokale “Bog & Ide”, hvilket var et scoop. Samtidig var der “Open by night” i byen, så der var arrangeret vinfestival og besøg af lokale politikere, så det trak en del folk til.

Mange af mine venner og bekendte kom. Det er jeg stolt af. De hyggede sig tydeligvis, og de købte også bøger og bad om autografer. Og jeg fik inviet mit nye anlæg med mikrofon til at sætte på tøj, sender i baglommen og højtaler et andet sted i lokalet. Tjek!

I dag skal jeg ned og høre hvor mange bøger der blev solgt. Her skal jeg så droppe mine diva nykker. For der blev helt sikkert ikke solgt på Jussi-niveau. Men det er heller ikke det, det drejer sig om. Hvert salg repræsentere en interesse for mig og min bog, og det er grund til taknemmelighed. Jeg ved at andre vil spørge om antal solgte og vurdere min succes ud fra det. Det skal jeg kunne sortere fra inde i mit eget hoved, for succes er mange ting. Selvfølgelig vil jeg gerne sælge mange bøger. Jeg har også gjort et kæmpe forarbejde, ved at sende pressemeddelelser ud, besøge biblioteker med tilbud om gratis forfatter foredrag, sende bøger til anmeldere osv. Og der er meget mere at gøre nu, hvor jeg har en fysisk bog, så det slutter på ingen måde her. Men det er vigtigt at måle succes på andet end salgstal. Ellers bliver man hurtigt deprimeret.

Så jeg arbejder troligt videre med min bog, og jeg håber at den vil få lov til at leve et stykke tid. Foreløbigt kan den findes på de kendte bogbutikker på nettet, foruden på forlaget Books on Demand´s hjemmeside.