Det går stærkt i min verden lige nu.

Jeg er i gang med at suge til mig, en hel guldgrube af viden omkring skriveri, leveret af ildsjæle inden for faget. I øjeblikket er fokus (igen) på hvordan man får liv på sin facebook side og sin hjemmeside. Det er vildt så meget jeg lærer, og så mange grænser jeg skal overskride, for at leve efter det jeg lærer.

Bl.a. har jeg nu booket en stand på årets Bogmesse i Bellacenteret til november. Det er så stort, at jeg kan få ondt i maven, når jeg tænker på det. Det er et sats, men det giver mening.  I morgen skal jeg til et bogtræf med ligesindede, så vi kan lærer af hinandens erfaringer og få et skud mod med hjem. Sideløbende skriver jeg på mit næste bogprojekt, “Kunsten ikke at brænde broer”, som skal udgives i starten af efteråret, så den er klar til at komme med på messen.

Det er så motorvejen i den ene retning.  Den går også den anden vej.

Ikke fordi der er tilbageskridt på nogen felter. Simpelt hen fordi jeg er ved at redigere og renskrive endnu en stak digte fra min tidligste ungdom. Det er som at stå op til knæene i  bittersøde, skræmmende, morsomme og rørende minder. Det ældste af digtene, skrev jeg da jeg var 15. Der er et par fra den tid. Resten er fra da jeg var 18-21. Så de ligger altså før min anden digtsamling, “Nattevandring”. Jeg synes jeg kan huske den purunge pige, som skrev så kynisk og håbefuldt om livet, kærlighed, livsmod og forandringer.

Jeg kunne godt unde andre, der måske ikke har gamle digte eller noveller liggende fra deres teenage år, at møde sig selv på den måde. Det er livsbekræftende og sjovt. Så hvis du har et eller andet liggende fra dit tidligere liv, så smid det for alt i verden ikke ud. Tag det frem en gang imellem. Hils venligt på den person du var dengang. Tilgiv ham eller hende for stavefejl og naive synspunkter. Nyd at du har et liv at se tilbage på.

Som tidligere nævnt, er jeg i gang med at skrive min næste bog. Det er samtidig min første fagbog.
Det er altid et interessant felt at bevæge sig ind på. For er man nu ekspert nok på et område til at skrive en bog om det?
Nu er begrebet “ekspert” et følelsesladet ord med meget lang elastik. Er en ekspert én som har en lang uddannelse indenfor området? Kan en ekspert også være en person med en masse praktisk erfaring? Behøver man overhovedet at være ekspert for at have ret til at udtale sig om et emne?
Nej – Ja – Tja. En uddannelse kan være af svingende kvalitet. Erfaring er altid godt. Man må gerne have tænkt emnet igennem inden man udtaler sig, men hvis man har gjort det, har man efter min mening ret til at have sine holdninger.
Nu skriver jeg denne gang om et emne som betyder meget for mig. Jeg vil desuden påstå, at jeg har naturlige evner inden for området. Jeg har dog ingen formel uddannelse inden for det, men jeg har mange års erfaring. Så – kan man med rette sige, at jeg er “ekspert” nok til at skrive og udgive en bog om det?
Det må vi se. Jeg gør det i hvert fald.

Nogle gange omtaler jeg (min) indadvendthed som en forbandelse, og så tænker jeg mest på hvordan det føles for andre. Men ind imellem gælder det også for mig selv.
Er jeg mon den eneste der føler det som lidt af et “angreb”, når der kommer uventede gæster? Også selv om jeg har hurtig adgang til at lave kaffe til dem. 😉
Min reaktion, når der ruller en bil ind i indkørslen er: “Åh nej!” Også selv om det er mennesker jeg holder af. Jeg føler det lidt som om der tropper et Tilsyn op som siger:”Nu kommer vi for at inspicere dit hjem, din påklædning, dit humør!” Jeg ved godt at det ikke er sådan de mener det. Men jeg skal altid bruge et par minutter til at finde min Offentlige Personlighed frem, inden jeg er klar. Jeg ved at det er komplet uforståelig for udadvendte mennesker. Men de kan sikkert godt læse mit kropsprog. Idet jeg åbner døren, lyder glædeligt overrasket og siger:”Hej! Kom indenfor!”, har jeg flere gange grebet mig selv i at stå og ryste på hovedet imens. Altså, “min mund siger ja ja, mine øjne siger nej.” Lidt pinligt.
Vi har faktisk meget ofte gæster. Det nyder jeg. I hvert fald når de er kommet. Men de er inviteret, så der er jeg forberedt. Alligevel skal jeg ofte ud på badeværelset og stå og trække vejret dybt, når gæstehyggen er godt i gang. Bare for at lade lidt op igen.
Mange mennesker lader op ved at være sammen med folk de holder af. Jeg lader op ved at være alene. Hvilket jeg meget sjældent er.
Når det er sagt, så er jeg meget glad for vores mange venner, som har affundet sig med mine mærkværdigheder. Jeg nyder at være sammen med dem, tag ikke fejl af det. Men det kræver en del energi af mig.
Heldigvis er gode venner det værd.

Næsten alle jeg møder siger, at de altid har drømt om at skrive en bog. Når jeg spørger dem om hvad, får jeg oftest svaret: “Det ved jeg ikke.”

Hm. Det forstår jeg ikke helt.

Hvis man forventer at det giver et rush at se sit navn på et cover, bliver man nok skuffet. Hvis det bare er det man søger, vil jeg anbefale at man henter en af de mange apps, der kan sætte et valgfrit navn og billede på et cover. Så har man da fået opfyldt den drøm.

Hvis man længes efter anerkendelse, forstår jeg det godt. Men så er det den forkerte branche at søge i. I Danmark er der en lille håndfuld forfattere, som kan leve af deres bøger (og de services de tilbyder i tilgift). De fleste af dem har nok marketingsfolk ansat. Det kan jeg godt forstå!

Det er de færreste forlag, som har finanser til at have marketingsfolk ansat. Hvilket vil sige, at det nok kun er de store og allerede kendte forfattere, som ikke selv behøver at arbejde rigtig hårdt for at få deres produkt solgt.

Vi andre KNOKLER for at få hul igennem……..og det er det job, der fylder mest i mit univers lige nu. F.eks er jeg – inspireret af et par af de anmeldelser, jeg har fået – i gang med at kontakte samtlige skoler i Danmark. Ifølge den liste jeg har fundet (som nok ikke er helt opdateret), er der 2192 af slagsen! Det er selvsagt et kæmpe projekt. Og om der kommer noget ud af det, er endnu uvist.

Jeg skrev til en hjemmeside, drevet af biblioteker, for at høre om jeg kunne få mine bøger inkluderet. Jeg fik svaret, at det skulle gå via mit forlag, som skulle tilbyde dem bogen, hvorefter de så ville tage stilling til om bøgerne var egnet. Bum. Sådan smækker man døren i hovedet på alle de indi forfattere, der er derude. Vi har ikke et forlag i ryggen, som sælger os og vores produkt. Så……

I det hele taget er der masser af mure, at slå hovedet imod, når man skriver bøger. Måske skal man tage det med i overvejelserne, når man drømmer om at udgive noget. Man skal i hvert fald starte med at definere for sig selv, hvad ens succes kriterier er.

Det er derfor jeg bliver ved. Mit succes kriterie er nemlig, at der skal være nogen som synes om det jeg skriver. Det er der heldigvis. Der måtte gerne være flere. Og det er så derfor jeg ikke har opgivet…..

Så blev den nye hjemmeside færdig, og jeg må sige: jeg er meget tilfreds.

Det kan godt være en udfordring at forklare en anden præcis, hvordan man kunne tænke sig at designet skal være.  Min datter, Sascha, spurgte om hun måtte prøve at designe en forside (hun er uddannet web integrator, selv om hun foretrækker at være lastbil chauffør!).  Fem minutter senere kaldte hun mig ind på kontoret, for at vise mig sin ide. Det var spot-on det jeg ønskede mig! Virkeligt flot!

Resten af hjemmesiden er lavet  af Birk fra http://www.trendware.nu. Det har været en nemt samarbejde,  og begge parter er tilfredse. Yes!