24 jun

Så er de her!

 

Det er ikke så tit en forfatter udgiver to bøger samme måned, men det gør jeg faktisk her i juni 2021!

Som nævnt i tidligere indlæg, så er de ret forskellige, og det er nok derfor det har kunnet lade sig gøre.

Mr. Mustang er min første skønlitterære voksenbog. Det er en hyggekrimi, så altså ikke en bog der vil give dig søvnløse nætter. Men forhåbentlig vil du få en hyggelig stund i lænestolen med denne historie om en afslappet politimand i et lille søvnigt samfund her på Fyn, som får sin sag for, både på arbejdsfronten og i kærlighedslivet.

Pudsigt nok har et par andre – og lidt mere kendte – forfattere besluttet at skrive krimi der foregår på idylliske Fyn. Jeg lover at det er et tilfælde!  Vi har nok haft forskellige årsager til at vælge netop det scenarie, men som læser kan du bare vælge at hygge dig med det faktum at ikke al kriminalitet bliver begået i København.

Bogen koster 100 kr og kan købes her: https://www.bod.dk/bogshop/catalogsearch/result/?q=Annette+Dollard

 

Den anden bog der er udgivet her i juni, er en hyggelig historie om en 4 årig pige, som så gerne vil hjælpe far og mor med det hele. Hun gør sit allerbedste, men – ganske som forventet – synes de måske ikke at det er en hjælp. Den er gennemillustreret med fine billeder af den meget aktive Ida.

Bogen koster 75 kr og kan købes her: https://www.bod.dk/bogshop/idas-travle-dag-annette-dollard-9788743031116

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.